Min mand og jeg havde været sammen en del år og ønskede os længe et barn. Min cyklus har altid været uregelmæssig, så jeg havde godt en mistanke om, om det kunne tage lang tid, men dog ikke så lang tid, som det i realiteten endte med. Efter at have forsøgt uden hjælp i 2,5 år, tog vi os sammen til at kontakte egen læge, få de rette henvisninger og få foretaget undersøgelser begge to – der var intet at se i undersøgelserne, udover jeg som formodet fik konstateret PCOS. Vi blev derefter sendt videre til fertilitetsklinikken, hvor vi fik at vide, vi skulle tage kontakt ved min første menstruation. Da der var gået et halvt år mere uden den, tog jeg kontakt for at høre, om det var muligt med en anden tilgang, så vi ikke skulle vente yderligere. Hvor ville jeg ønske, de havde fortalt os det tidligere, men jeg skulle åbenbart blot starte på p-piller en måned og derefter ind at scannes med henblik på at opstarte ægstimulation og -udviklingen.
Den første måned skete der ingenting, og grundet en ferie blev vi desværre nødt til at afbryde behandlingen, da jeg ikke måtte fortsætte med at stikke mig uden ”opsyn”/kontrol. Jeg startede op igen og denne gang var der et æg, der blev udviklet fint. Vi fik tid til insemination, og det var simpelthen den mest underlige følelse at tage ud fra klinikken og tænke ”det var så det, nu må vi bare håbe”. På trods af vores ”snølen” og lange ventetid, har vi været meget heldige, at den første insemination endte i en graviditet og fødslen af vores datter. Når jeg ser tilbage på forløbet, har det været roligt, stadig fyldt af følelser og usikkerhed om hvor lang tid, vi skal vente, følelser ifm. undersøgelser (for os begge), men vi har taget det i vores tempo, delt det med venner og familie, og de fleste dage været i godt humør. De første mange måneder af graviditeten var det hele tiden med følelsen- og tilgangen af, ”nu er vi nået så langt”, og den håber jeg, vi kan lægge på hylden tidligere i en kommende graviditet.
Bonus: Vi skulle til at starte fertilitetsbehandling for at få et andet barn, men ved første gynækologiske undersøgelse viste det sig, jeg var lige blevet gravid, uden hjælp. Det er meget tidligt og føles stadigt usikkert, men vi håber også denne graviditet ender godt.