Mennesker og fællesskaber
Ofte oplever vi som mennesker at blive placeret i fællesskaber, eller også søger vi selv, at blive en del af fællesskaber gennem livet. For mig giver det god mening, at vi ofte higer efter fællesskaber. Men hvad er et fællesskab egentlig? Jeg tror, at jeg vil definere et fællesskab som en forsamling af mennesker, der søger at mødes om noget de har til fælles eller mennesker, der søger at mødes om samme synspunkt eller livssituation. Hvis vi er opmærksomme og bevidste, så ser vi fællesskaber overalt, hvor vi bevæger os.
Igennem livet bliver vi placeret i fællesskaber, vi skal være en del af, for at være en del af normen. Vi skal gå i skole. Nogle vælger at gå i klub. Vi kan vælge at gå til fritidsinteresser, vi tager en uddannelse og vi får et arbejde. I alle henseender er vi en del af et fællesskab i de kontekster, vi bevæger os i. Unge skaber online fællesskaber og mødes om noget de interesserer sig for. Her deler de også en interesse. Familien er også et fællesskab. De voksne har valgt sig ind i fællesskabet omkring familien, og børnene er født ind i de fællesskaber.
Det healende element i at deltage i et fællesskab
Nogle mennesker oplever også, at de søger fællesskaber med andre, når de oplever at være i en livskrise eller en svær livssituation. Her kan fællesskabet med andre, der har oplevet den samme krise eller lignende svære livssituation virke trøstende og lindrende i en svær tid. I situationer hvor vores familie, vores nære venner og vores kolleger ikke forstår, hvad vi går igennem følelsesmæssigt, kan vi opleve en enorm ensomhed. Det er ikke noget vi kan fikse eller gøre noget ved. Vi kan forklare og dele med vores nære og kære, men nogle gange er det bare svært at forstå eller relatere følelsesmæssigt til noget, man ikke selv har prøvet på egen krop og i eget sind.
Mange i fertilitetsbehandling oplever denne ensomhed til trods for, at der er mange i fertilitetsbehandling i dag. For nogle er det stadig et tabu at tale om. For mange, der ikke har været i fertilitetsbehandling, kan det være svært at relatere til, hvor omfattende processen er følelsesmæssigt. Kvinden kan i perioder opleve fysiske belastninger, og det hjælper klinikken med på bedst mulig måde. Men hvad med angsten for måske aldrig at få børn? Hvad med bekymringen om at tiden løber fra os? Hvad med parforholdet og de bekymringer der følger med relationen til ens partner? Hvad med tankerne omkring beslutningen om valget om at blive alenemor for kvinder, der vælger at gå i behandling uden en partner? Hvad med ens livsidentitet? Hvad med sorgen? Hvad med tabet, hvis man oplever aborter i fertilitetsbehandling? Hvad med tanken om sæd- og ægdonation? Hvad med tanken om at adoptere? Hvad med tanken om, hvornår nok er nok? Hvad med alle de andre tanker og bekymringer man går med hver dag, mens man er i fertilitetsbehandling?
Ingen har opskriften på hvordan man finder svarene på de spørgsmål. Svarene er så forskellige fra person til person, hvilket gør den følelsesmæssige proces i fertilitetsbehandling endnu mere kompleks. Og hvad gør vi så, når vi mærker ensomheden, utrygheden, skammen og sorgen? For nogle er svaret at søge fællesskaberne. At finde nogen andre der forstår. Måske også nogen der ikke er i nærmeste netværk, som man kan tale med uden at skulle se dem næste morgen, næste dag på arbejde eller til en familiefest.
Min erfaring med fællesskabernes kraft
Min erfaring er, at det kan virke lindrende og healende at blive en del af et trygt fællesskab med andre i fertilitetsbehandling. Jeg manglede det, da vi var i behandling. Og det handlede ikke om at min familie eller vores nære venner ikke var gode nok. De kunne bare ikke forstå os i vores specifikke situation lige der, hvor vi havde brug for det. Det jeg kan se nu i netværksgrupperne hos Foreningen RO er, at deltagerne oplever det meningsfuldt at tale om forløbet og mærke hinandens forståelse. De mærker, at de kan gøre en forskel for de andre i gruppen samtidig med, at de også får et rum, hvor de kan ventilere. De mærker, at de ikke er alene. De føler sig forstået. De føler sig som en del af et fællesskab, de har brug for at være i netop lige nu.
Så hvorfor bliver vi ved med at skabe fællesskaber? Fordi fællesskaber skaber tryghed, en fornemmelse af at høre til og vigtigst af alt, et netværk af andre der forstår, hvad man gennemgår. Og vi tror på, at disse fællesskaber gør en forskel for mange i fertilitetsbehandling.