Ventetid. Det er et af de ord, der har fyldt mest for mig i vores behandlingsforløb. Det fylder meget for mange i fertilitetsbehandling. Og der er mange forskellige ”former” for ventetid i forbindelse med behandlingsprocessen i fertilitetsbehandling.
Du skal vente på at få tid til første samtale på klinikken.
Du skal vente på din cyklus og dermed på din menstruation.
Du skal vente på tider hos klinikken.
Du skal vente på scanninger, hvor du får status på, om du producerer æg, og hvor mange æg du har produceret.
Du skal vente på ægudtagning.
Du skal vente på sædprøvekvalitet.
Du skal vente på, om æggene bliver befrugtet.
Hvis æggene bliver befrugtet, skal du vente på svar på, hvor mange æg der er blevet befrugtet.
Du skal vente på, om nogle af æggene har overlevet fryseprocessen.
Du skal vente på tid til ægoplægning, hvis det lykkes.
Du skal vente på svar på graviditetstest.
Hvis det ikke lykkes, så skal du vente på din cyklus og dermed din menstruation igen, så du kan starte ny behandling.
Ventetiden er frustrerende, når man er i fertilitetsbehandling. Uden du måske er klar over det, så er du i alarmberedskab. Hver gang mobilen ringer, så håber du det er klinikken – og du håber på gode nyheder. Uanset beskeden fra klinikken, så forbereder du dig på det værste, for at passe på dig selv. Det er ganske naturligt, at det bliver strategien. Det er hårdt at være i mentalt, og ofte ikke noget du tænker over, før du er langt i dit behandlingsforløb.
Hver gang ventetiden har været forgæves, så ramler din verden. Du får en mavepuster og ligger igen på gulvet, og har brug for at blive samlet op. Du stiller dine spørgsmål til sygeplejersken eller lægen i den anden ende af røret, og skal nu vente på næste indkaldelse. Du tager en dyb indånding og søger et sted hen, hvor du kan reagere og så samle dig, for at bevæge dig videre. Eller også lukker du ned for reaktionen for nu..
For nogle lykkes det ved første behandling – og jeg håber med dig. For en del af os er realiteten dog, at der vil være en periode i vores liv, hvor vi venter på det vi ønsker os allermest, nemlig en familie med vores egne børn. Mit næste spørgsmål til dig er derfor – hvad kan du bruge din ventetid på?
I tågen af frustration over lange ventetider, sorg, krise, magtesløshed, så vil jeg bede dig minde dig selv om, alt det du har lært om dig selv i forløbet. Du har lært dig selv at kende på en anderledes måde, og du har lært din partner at kende, på en anden måde. Senere i livet, når I sammen oplever sorg og kriser, så kender I hinandens følelsesmæssige reaktioner. I kender hinanden bedre end før I startede i behandling – og det giver jer et stabilt fundament for jeres forhold.
I ventetiden får vi ro til at reflektere og tale sammen. Vi får tid til at finde hinanden. Samtidig får vi også tid til at føle sorgen og frustrationerne, og derfor er ventetiden så paradoksal for os. Afhængig af om du har en god eller dårlig dag, så giver ventetiden os noget forskelligt. Det kan være svært at være i.
Har du en periode, hvor du har svært ved at være i ventetiden og din eller jeres proces, så søg fællesskaber der forstår dine tanker og frustrationer. Det vil give dig rum til at give udtryk for dine følelser, og give dig en følelse af at blive mødt netop der hvor du er følelsesmæssigt.