Kære dig, der skal starte i fertilitetsbehandling.
Jeg skriver til dig, fordi jeg selv har stået lige der, hvor du står nu, og jeg vil gerne forberede dig. Jeg vil gerne fortælle dig nogle af de ting, jeg selv ville have ønsket, at nogen havde fortalt mig.
Hvis du læser dette brev, så skal du måske til at starte i fertilitetsbehandling, eller måske er du pårørende til én, der skal starte i behandling? I så fald læs endelig med, for jeg ved, at det vil betyde meget for din kære i behandling, at du ved lidt om de følelser, der er på spil i den første tid af behandlingsforløbet.
Lægen har ringet..
Din læge har ringet eller måske har du været til en personlig samtale. Uanset om du har fået beskeden over telefonen eller personligt, så har beskeden været, at du skal sendes videre i behandling for ufrivillig barnløshed. Og hvad betyder det så? Det betyder, at det er svært for dig eller jer at få børn naturligt. Det betyder, at der skal en hjælpende hånd til.
Da jeg fik beskeden sammen med min kæreste, der begyndte jeg at grine. På en eller anden måde lød beskeden helt grotesk. Jeg havde aldrig overvejet, at vi skulle i fertilitetsbehandling. Både lægen og min kæreste kiggede på mig, og jeg kiggede tilbage på dem. Så kom knuden i maven, tårerne pressede sig på og min kæreste tog min hånd. Vi kiggede sammen på lægen og spurgte: ”Jamen, hvad så? Hvad skal vi så nu..?” Vi fik forklaret, at vi skulle starte i ICSI behandling med mikroinsemination, og at vi ville blive henvist til Horsens Sygehus. Det virkede så uvirkeligt, og tanken overvældede mig. Hvorfor lige os?
Første møde med fertilitetsklinikken
Henvisningen sendes af sted ad systemernes kringelkroge, og snart modtager du en indkaldelse til den indledende samtale.
Du træder ind på hospitalet, går op ad trappen og ind på afdelingen. Sundhedskortet scannes igennem, og du tager plads i venteværelset.
Har du en partner med, sidder I måske tæt sammen og kigger rundt på de andre i venteværelset. Der er stille. Alle holder øje med hinanden – men uden øjenkontakt. Det er tydeligt, at ingen rigtig ønsker at sidde i netop dét venteværelse. Og det føles også som en pudsig intimitet at dele med nogle vildfremmede; “nårh, de kan heller ikke knalde sig til succesen…”.
Du kan se, at nogen har været her mange gange før, og at andre også er der første gang, som dig eller jer.
Du venter lidt endnu, og så kommer der en læge eller en sygeplejerske og henter dig. Du bliver mødt af et smil, og du føler dig velkommen. I går sammen ind på et kontor, hvor behandlingsplanen gennemgås, og du bliver sat grundigt ind i, hvilken behandling sygehuset vurderer, er den rigtige for dig eller jer ud fra jeres udredning.
Og så er det hjem. Hjem og vente på, at I skal melde klar til behandling.
Ventetiden…
Planen er klar. Recepten ligger på serveren på apoteket, så du kan hente din medicin. Så nu skal du bare vente på, at din menstruation kommer, så du kan ringe ind til klinikken og melde dig klar til behandling. Ventetiden kan godt være lang, og du skal forberede dig på, at begrebet ”ventetid” generelt kommer til at fylde i din proces. Det bedste du kan gøre, mens du venter, er at være god ved dig selv. Forkæl dig selv og din krop. Mærk efter hvad der gør dig glad, og gør ekstra meget af det. Min erfaring er, at det også vil gavne din behandling.
Det kan være, at du har brug for at afsøge relevant viden fra andre i samme situation. Det er der mange, der har brug for. Lov mig, at du ikke googler for meget og fylder dit hoved med information, du godt kunne have været foruden.
Vær kritisk i dine kilder og søg de tilbud, der kan svare på netop dine spørgsmål.
Er dine spørgsmål af medicinsk karakter så kontakt sygehuset – ring hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Er det fordi du har brug for at tale med nogen om de tanker og følelser du går med, så er du ikke alene. Søg de gode fællesskaber der er derude og brug dem til netop det, der giver mening for dig.
Fertilitetsbehandling - en individuel proces
Fertilitetsbehandling er en meget individuel proces – både medicinsk og følelsesmæssigt. Ingen forløb er ens, og både krop og hoved reagerer forskelligt fra kvinde til kvinde og ligeså fra mand til mand.
Når vi taler om følelserne, så er det vigtigt, at du mærker efter, hvad du har brug for. Lad være med at presse dig selv unødigt og rum de følelser, du kommer med.
Har du en partner, så husk din partner i processen. Støt hinanden, selvom det vil være svært i perioder. Tal med hinanden. Kram hinanden. Mærk hinanden. Det intime liv har måske været skemalagt i en periode. I skal finde tilbage til dét, der bare er jer to, I to; nysgerrige på hinanden.
Har du ikke en partner, så indvi måske din mor, din bedste ven, din søster, så du har en at støtte dig til. Find en betroet, som kan være din makker, når det hele bliver for meget, når du har brug for en sparringspartner eller når du bare har brug for at græde ud.
Partner eller ej; søg hjælp i god tid. På den måde har du mulighed for at få hjælp til at passe på dig selv i behandlingsprocessen, og det er vigtigt, når du kommer på den anden side.
Fertilitetsbehandling er en sej proces. Du kan miste venskaber, skubbe folk væk, men det er så vigtigt, at selv om du, alene, skal tage medicinen og gennemgå scanningerne, så er du ikke alene. Du er en af mange, som står nøjagtigt samme sted, med samme håb og drømme. Med samme vilde drivkraft, som kun forældre besidder. Alt det du skal til at gå igennem – det kan du godt klare. Det er kærlighed til det barn du endnu ikke har i dine arme, og til den drøm du ønsker at skabe. Jeg håber med dig.